Ny rækkefølge på stemmesedlen og kandidat til Regionsrådet

Socialdemokratiet i Sorø har netop offentliggjort resultatet af urafstemningen blandt medlemmerne, som har afgjort rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen til kommunalvalget i november. For første gang vil partiet anvende en fletteregel, som sikrer, at der veksles mellem mandlige og kvindelige kandidater på de første seks pladser på stemmesedlen.

Anne Madsen – Selvskrevet som nummer 1
Borgmesterkandidat Anne Madsen (Byrådsmedlem) var selvskrevet til at stå øverst på stemmesedlen som nummer 1, og hun er dermed klar til at føre Socialdemokratiet til sejr i Sorø.

Resultatet af urafstemningen
Her er den endelige rækkefølge af Socialdemokratiets kandidater til kommunalvalget i Sorø:

1. Anne Madsen (Borgmesterkandidat,(Kommunalbestyrelsesmedlem)
2. Ivan Hansen )Kommunalbestyrelsesmedlem)
3. Annette Raaschou van der Star (Kommunalbestyrelsesmedlem)
4. Flemming Kjærgaard (Kommunalbestyrelsesmedlem)
5. Anja Al-Erhayem
6. Henrik Skovhave
7. Mona Bouidar (Kommunalbestyrelsesmedlem)
8. Jakob Meibom (Kommunalbestyrelsesmedlem))
9. Samuel Sølling
10. Jan Månsson
11. Bettina Jensen (Kommunalbestyrelsesmedlem)
12. Dennis Gartig
13. Hans Jørgen Niewald

Anne Madsen indtager førstepladsen som den selvskrevne borgmesterkandidat, mens de øvrige kandidater er placeret i rækkefølge i henhold til flettereglen, der sikrer en vekselordning mellem mandlige og kvindelige kandidater på de første seks pladser, uanset stemmeantal.

Ny kandidat til Regionsrådet: Jan Månsson
Det er også en stor glæde at kunne annoncere, at Jan Månsson er blevet valgt som kandidat til Regionsrådet. Jan, der har mange års erfaring i både politik og samfundsengagement, brænder for at sikre et stærkere og mere tilgængeligt sundhedsvæsen, forbedre den offentlige transport og skabe en mere bæredygtig fremtid for alle borgere på Sjælland.

Jan Månsson er 60 år, gift med Hanne og far til tre børn. Han har været aktiv i politik i mere end 15 år og har i de sidste fem år været formand for Socialdemokratiets partiforening i Sorø. Jan er særligt optaget af sundheds- og infrastruktursvigt, og hans politiske motto er: „Alle har ret til et værdigt liv‟. Han arbejder for at sætte patienter i centrum, styrke psykiatrien og sikre lige transportmuligheder for alle borgere – ikke kun dem, der bor i storbyerne.

Om Socialdemokratiet i Sorø
Socialdemokratiet i Sorø går til kommunalvalget med et stærkt og bredt team af både nye og erfarne kandidater, som alle brænder for at skabe forandring i vores kommune. Vores fokus vil være på at sikre ordentlige vilkår for børn, unge, ældre og på at skabe et samfund, hvor borgerne er i centrum. Vi ser frem til en spændende valgkamp og håber, at vælgerne vil bakke op om vores visioner for en bedre fremtid i Sorø og Region Sjælland.

Anne Madsen. Foto: ABW