Søndag den 27. marts 2011 afholdes Sorøløbet ved Sorø Gymnastikefterskole.
Løbet starter kl. 11.00 for de, der skal tilbagelægge 10 km.
Kl. 10.30 starter børneløbet (indtil 9 år) på ca. 1,2 km.
Der anvendes chipregistrering til tidsmåling. Husk at aflevere den udleverede chip efter løbet. Der vil være diplom til alle deltagere, og resultatlisten vil kunne ses på hjemmesiden straks efter løbet.
Der vil også være præmier til nr. 1 dame og herre i begge løb. Desuden er der en lodtrækningspræmie.
Ruten er asfalteret og let kuperet. Der vil være vand efter ca. 6 km. I målområdet er der også vand og frugt.
Sorø Gymnastikefterskole ligger på Topshøjvej 50, 4180 Sorø. Man kan parkere på skolen ifølge p-vagternes anvisninger. Efter løbet er der mulighed for bad i omklædningsrummene ved hallen.
Tilmelding via Sorø Gymnastikefterskoles hjemmeside inden den 15. marts. Man kan også tilmelde sig på løbsdagen mod et ekstra gebyr på 30 kroner.