Hastighedsgrænsen på Nordmarksvej mellem Apotekervej og Ringstedvej bliver sat ned til 50 km/t. Det sker, når den nuværende skiltning med den øgede hastighedsgrænse på 60 km/t bliver fjernet i begyndelsen af uge 4.
Sorø Kommune har fået tilladelse af politiet til at fjerne skiltningen med den øgede hastighedsgrænse på 60 km/t på Nordmarksvej på strækningen fra Apotekervej til Ringstedvej.
Skiltningen med den øgede hastighedsgrænse på 60 km/t på strækningen bliver fjernet i begyndelsen af uge 4, og dermed sættes hastighedsgrænsen ned til 50 km/t som i almindelig byzone.
”Efter den lokale hastighedsbegrænsning på Ringstedvej blev sat ned til 50 km/t, ønsker vi fra kommunens side dels at strømline hastighedsbegrænsningen i området og ensarte skiltningen, dels at undgå hurtige accelerationer på de relativt korte strækninger med mange ind- og udkørsler til sideveje, butikker mv.,” forklarer Drifts- og Trafikplanlægger i Sorø Kommune, Svend Eide Joensen.
”Ved at udbrede den almindelige byzone med en begrænsning på 50 km/t ønsker vi at gøre det mere sikkert at færdes på denne strækning af Nordmarksvej, når man skal til og fra butikker og sideveje eller skal krydse vejen.”