Den 24. maj 2014 åbner en ny særudstilling på Sorø Kunstmuseum. Den kaldes Smørland/Butterland og handler om kunst, økologi og andre skalaer.
Tue Greenfort (f. 1973 i Holbæk, bor og arbejder i Berlin) arbejder med forholdet mellem videnskab og kunst, offentlig og privat, økonomi og økologi. Til udstillingen vil Greenfort præsentere ældre samt nye værker, der tager udgangspunkt i Sorøs historie, natur og kultur. Greenfort udstiller verden over og for nyligt på dOCUMENTA 13 i Kassel og solo på Sculpture Center, NY.
SMØRLAND er hans første soloudstilling på et museum i Danmark. Den kan ses frem til 17. august.