Af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø
I foråret 2020 skal budgetloven revideres, og det er på høje tid. Budgetloven blev indført i 2012, og lagde en øvre grænse for, hvad kommuner og regioner må have af udgifter til service og anlæg.
Hvis kommunerne samlet overskrider grænsen, så pålægges de sanktioner.
Men budgetloven har vist sig, at være et bureaukratisk regime, hvor fokus er fjernet fra borgernes behov. Budgetloven skader både velfærden og klima, fordi den står i vejen for, at samfundet kan bruge egne penge på de nødvendige investeringer.
Budgetloven er den praktiske udgave af EU’s finanspagt, som Folketinget i 2012 besluttede at Danmark skulle tilslutte sig, på trods af Danmarks euroforbehold. Med tilslutning til finanspagten, stemte Folketinget også ja til at tilslutte sig de finanspolitiske begrænsninger.
Budgetloven betyder, at kommuner og regioner ikke må bruge mere end budgetrammen, selv ikke hvis det betyder nedskæringer på velfærd og klima.
Budgetloven har konkret betydet, at kommunerne af frygt for sanktioner, har brugt mindre end der reelt har været til rådighed. I samme periode er antallet af børn og ældre, ikke mindst plejekrævende ældre, vokset markant. Det er ikke underligt, at mange oplever et tab af velfærd for børn, unge og gamle. Langt hovedparten af de forsvundne stillinger, er velfærdsjobs.
Det er ikke en naturlov, men det kan forandres, og nu er chancen der. Budgetloven skal revideres af Folketinget i foråret 2020, og det åbner mulighed for helt at afskaffe den, eller fjerne nogle af de mest skadelige elementer.
Hvis Enhedslisten ikke kan få et flertal i Folketinget for helt at afskaffe budgetloven og sanktionerne, så vil vi selvfølgelig støtte enhver lempelse:
• I stedet for budgetloven, skal vi have:
• En velfærdslov, der sikrer, at den offentlige økonomi følger befolkningsudviklingen og velstandsudviklingen.
• Investeringer i uddannelse, forebyggelse og tiltag på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, skal fritages for loftet over serviceudgifter.
• Investeringer i klimasikring og energibesparelser i kommuner og regioners bygninger, skal fritages fra anlægsloftet.
• Indførelse af flerårige budgetter, så kommuner og regioner kan planlægge langsigtet, hvor underskud det ene år, kan opvejes af overskud i de kommende år.
• Statens klimainvesteringer, i form af lån, skal fritages fra budgetloven.
• EUs krav til budgetunderskud kan fortolkes lempeligere, hvilket kan frigøre op til 10 mia. kr.
• Sanktionerne kan fjernes eller lempes, så kommuner og regioner tør bruge de penge, som de får i økonomiaftalerne. Det kan frigøre 1-3 mia. kr.
