Skinnefræseren, som fjerner en stor del af de revner, der opstår på kørekanten af skinnerne, vender i februar og marts tilbage til den danske jernbane. Efter udlæg i Jylland og på Fyn krydser den 155 tons tunge fræser nu Storebælt og kommer til Sjælland.
Skinnefræseren er tilbage til Danmark i februar og marts, hvor den sammen med holdet af specialister, der styrer fræseren, vil fjerne de små revner i skinnerne. Revner, der ellers ville kunne vokse sig så store, at de ville kunne forstyrre togdriften.
Fræsearbejdet er præcisionsarbejde, for revnerne, der skal fræses væk, er svære at se med det blotte øje. Når fræsehjulene er i gang, arbejder fræsetoget sig frem med under en kilometer i timen, og togets fræsehjul kan dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.
“Skinnefræsningen sikrer, at skinnerne holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes. Det bliver lettere for togene at overholde køreplanerne, når der er færre steder, hvor togene skal sætte tempoet ned, og vi får færre skader, der skal udbedres, når vi holder skinnenettet i god form,” siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark.
Normalt vil fræsetoget behøve 1-3 passager for at fjerne en revne, og på en nat kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.
Vedligehold betaler sig
For Banedanmark er det vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen ikke blot fungerer – men at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, ballast, bomme og al det andet hardware på banen bliver udskiftet, når det er mest hensigtsmæssigt, fordi de forskellige dele har nået deres udløbsdato.
Er jernbanen godt vedligeholdt, så holder de enkelte dele længere, hvilket sparer jernbanen for udgifter og passagererne for ærgrelser. I det lys er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nattens arbejde med specialtoget forlænger skinnernes levetid.
Fræsningen er en del af en forebyggende indsats, der betyder, at skinnernes levetid forlænges. Forudgående dataanalyser sikrer grundlaget for en optimal vedligeholdstilgang, som samlet set og på lang sigt giver billigere vedligeholdsomkostninger og færre punktlighedspåvirkning.
Kører om natten – klargøres om dagen
Fræsetoget kører om natten for at genere togdriften mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort, så det er klar til næste nats etape.
“Det er vigtigt med en effektiv vedligeholdelsesindsats, som kan udføres samtidig med, at trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor kører skinnefræseren om natten, så den ikke forstyrrer passagererne,” siger Pernille Skovrup.
På baggrund af ultralydsmålinger fra de særlige målevognstog finder Banedanmark frem til de revner, der skal fræses væk. Ved at benytte måletoget opspores fejlene på et tidligere stadie end førhen, hvilket gør vedligeholdelsesarbejdet lettere.
Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads. I dagtimerne holder fræseren i Fredericia
• Fræsetoget er knap 44 meter langt
• Vægten er 155 ton med fræsespånerne.
• Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
• Afhængig af, hvor store revnerne er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne mellem tre og ti revner per nat.
• I den aktuelle kampagne, der strækker sig frem til begyndelsen af marts, vil der blive fræset over 80 revner væk
Skinnefræseren kører efter følgende plan:
14.-15. februar Nyborg-Slagelse
15.-16. februar Nyborg-Korsør
16.-17. februar Slagelse-Korsør
17.-18. februar Slagelse-Korsør
18.-19. februar Sorø-Slagelse
19.-20. februar Roskilde-Høje Taastrup
20.-21. februar Borup-Viby Sjælland
21.-22. februar Ringsted-Sorø
22.-23. februar Ringsted-Sorø
26.-27. februar Vipperød-Holbæk
27.-28. februar Lejre-Hvalsø
I dagtimerne holder fræseren på følgende stationer:
14.-16. februar Nyborg
17.-22. februar Ringsted
26.-27. februar Roskilde
