Pesticider er designet til at gøre det af med insekter, der inficerer afgrøder og gør dem ubrugelige.
Desværre rammer pesticider ikke kun de skadelige insekter, men også de gavnlige, som med pollen bestøver afgrøderne, gør dem søde og beskytter dem fra eksempelvis bladlus. Og det er problematisk for biodiversiteten.
Men det kan en opfindelse beskrevet i et nyt studie være med til at lave om på. En forsker fra Københavns Universitet har nemlig i samarbejde med virksomheden FaunaPhotonics udviklet en teknologi, der kan skelne de gavnlige insekter fra de skadelige.
“Vi har udviklet en algoritme, der, sammen med en sensor, kan fortælle, hvilke marker, der har mange skadelige insekter. På den måde kan landmanden målrette pesticiderne til de specifikke marker i stedet for nu, hvor man sprayer samtlige, fordi man hellere vil være ‘safe than sorry’,” forklarer Klas Rydhmer, der er ph.d.-studerende på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og tilføjer:
“Næste skridt er at gøre sensorerne mobile, så de kan måle præcis, hvor på den enkelte mark, de skadelige insekter befinder sig, så man eksempelvis kun sprayer den højre side af marken. Vores teknologi kan altså forhåbentlig minimere brugen af pesticider, der er problematisk for miljøet, og som ofte unødigt skader gavnlige insekter såsom hvepse, bier, mariehøner, rovmider og jagtedderkopper”.
Sensorer artsbestemmer insekter
I samarbejde med biologer og ingeniører i FaunaPhotonics har Klas Rydhmer udviklet sensoren, der via infrarødt lys kan skelne forskellige arter af insekter fra hinanden.
Sensoren, der kører på solenergi, kan detektere hastigheden på insekternes vingeslag, hvor store kroppene er i forhold til vingerne og farven på dyrene. Disse informationer sendes videre til en algoritme, der placerer insekterne i forskellige artsgrupper og giver besked til landmanden via computer eller mobil.
“I Danmark har vi især problemer med rapsfrø-skadedyr, der laver huller i rapsplanten, hvor andre insekter kan lægge deres æg. Via sensoren kan vi nu se, hvilke marker, der er ramt af skadedyrene og koncentrere brugen af pesticider til dem og lade resten være,” forklarer Klas Rydhmer.
Sparer tid og hjælper biodiversiteten
Tidligere har landmænd forsøgt at finde ud af, om der var mange skadelige insekter på marken ved at fange dem med i gule fangstbakker med vand i eller med fluepapir og på den måde få overblik.
“Men med vores sensor og algoritme er det muligt at få information om din mark time for time gennem flere sæsoner. Det åbner også helt nye muligheder for at afsøge insekternes adfærd, så vi kan lære at beskytte dem bedst muligt og derigennem sikre biodiversiteten,” siger Klas Rydhmer.
Selvom sensorerne hovedsageligt er testet i laboratoriet, er flere eksperimenter sat i værks ude i de ægte marker, lyder det fra KU-forskeren.
“Cirka 15 danske landbrug afprøver lige nu sensorerne, og derudover er der udenfor Danmarks grænser, omkring 100 sensorer, der bliver afprøvet på markerne. Vi føler os ret overbeviste om, at de vil virke som tiltænkt,” slutter Klas Rydhmer.
