Har du brug for et tilskud til at holde jul for og bor i Sorø Kommune, så har du måske en mulighed for at få hjælp fra de to lokale Røde Kors afdelinger eller en af de fire loger i kommunen, men det er ved at være sidste frist for at søge.
Fristen er lørdag 30. november.

Hvordan søger du?
Du klikker dig ind på Sorø Kommunes hjemmeside på denne adresse:
https://soroe.dk/kultur-og-faellesskab/tilskud-og-puljer/julehjaelp-2024

Eller log ind på kommunens hjemmeside, https://soroe.dk – og skriv ”julehjælp” i søgefeltet.

Her kan du læse mere om julehjælpen, og hvordan du ansøger.

Julehjælpen består af et gavekort på 900 kr. til Brugsen samt gavekort på 200 kr. til hvert hjemmeboende barn under 18 år, hvis du er berettiget til julehjælp. Gavekortet kan bruges i Bog & Idé og ikke byttes til kontanter.
For første gang er der et bredt samarbejde bag julehjælpen.

Det betyder, at der kan uddeles ca. 270 gavekort.

De to Røde Kors afdelinger i Sorø, Stenlille-Dianalund donerer 180 gavekort, mens de fire loger tilsammen donerer 90. De fire loger er: Søsterlogen Duen, Lions Club i Sorø og Dianalund samt Skt. Georgs Gildet i Sorø.

Ansøgere vil få besked, om de er berettiget til julehjælp, senest 13. december.

Foto: ABW