DN Sorø indbyder til interessant naturvandring i Åmosen og Maglebjerg Mose lørdag den 17. august 2024 kl. 10.00.
Mødested: P-pladsen ved bålhytten på Maglemosevej 1, Stenlille
Turen er den årlige fejring af de 11 ”spor i landskabet” som DN Sorø tilser i Sorø Kommune. Den vil med udgangspunkt i den ”gule rute” bl.a. komme op på Maglebjerg, hvor vi kan få et fint blik ind over Maglebjerg mose, som Den danske Naturfond, har erhvervet i 2023, og her fremover beskytter naturen i samarbejde med Sorø Kommune.
Det betyder mere vild natur med vådområder og genskabt mose. Det giver flere levesteder til sjældne dyr og planter og en håndsrækning til klimaet. Vi håber at den røde glente og eventuelt havørnen kigger forbi, og ellers er der også spændende, og sjælden botanik som liden fugleklo, som her har et af sine få levesteder på Sjælland.
Turen bliver 4 til 5 kilometer lang, da vi også forsøger at tage et lille sving ud i mosen. Alle er velkomne, og tilmelding til turen er ikke nødvendig. Påklædning efter vejret, medbring evt. lidt at spise og drikke undervejs.