Sorø Roklubs solbeskinnede forplads fyldt med roere, pårørende og andre tilskuere dannede lørdag formiddag den perfekte ramme for båddåb. Det flittige og succesfulde ægtepar Pia og Martin Larsen fra ”Sejers Konditori” blev lørdag formiddag gudforældre til Sorø Roklubs nye ungdomsbåd – en flot dobbelt sculler.
Martin Larsen lagde i sin motivation for sponseringen vægt på Sorø Roklubs stor og vedholdende ungdomsarbejde – efterfølgende døbte Pia Larsen båden i vand fra Sorø Sø. ”Sejer’s Kringlen” blev sat i vandet og med Thea Lindblom og Nanna Beck Petersen ved årerne kom den på jomfrutur på Sorø sø. Pigerne udtalte efterfølgende at den lå rigtig godt på vandet.
Med støtte fra Pia og Martin Larsen, Sejers Konditori, har klubben forbedret mulighederne for at få unge talentfulde kaproere videre med kaproningstræningen og dermed deltage i kaproninger i ind- og udland.