Fredag den 6. januar kl. 20 giver ”Flyvende Breve” koncert i Kulturcafé Ludvig.
Trioen har rødder i jazzen, folkemusikken, rocken, latinamerikansk musik og i visetraditionen. I ”Flyvende Breve” mixes rødderne til et nyt musikalsk udtryk i Benny Andersens vidunderlige, poetiske, humoristiske, sørgmuntre og finurlige sange.
”Flyvende Breve” består af sangeren Jakob Kiørboe, pianisten Johannes Madsen og guitaristen Jens Albert Nielsen.
Billetter købes i ticketmaster.dk
Ungdomsbillet (t.o.m. 25 år) til 50 kr. kan købes ved døren.