Den første torsdag i måneden samles en stor flok sangglade mennesker i sognegården kl. 10. Udgangspunktet er fællessangen. Hver gang er sangene valgt ud fra et bestemt tema. Det kan f.eks. være sange som knytter sig til kærlighed, historien eller en bestemt digter.

Det er altid muligt at komme med forslag og idéer til sangcaféen. Det er nemlig deltagerne selv, som på denne måde er med til at præge formiddagene. Forslag til emner kan sendes til organist Solveig Bjergkvist.

Sangcaféen indledes med morgensang og formiddagskaffe og herefter bruser fællessangen. Alle er hjertelig velkomne til at deltage. Kaffen koster 20 kr.

Læs mere her: http://www.pedersborg-kirke.dk/aktiviteter

Foto: SDL