Af Bo Mouritzen, kandidat fra Enhedslisten Sorø, Suserupvej 53, 4180 Sorø
Det siddende byrådsflertal har slået sig op på at ville lave mere samskabelse med borgerne. Det er der jo ikke nogle der kan have noget imod, hvis det medfører reel borgerindflydelse i beslutningsprocesserne.
Det seneste eksempel på, at det politiske flertal i Sorø alene opfatter samskabelse og borgerinddragelse som en teknokratisk proces, der reelt kun handler om, at kunne sætte hak ved feltet i form af høringssvar, eller som en mulighed for at overlade kommunale opgaver til frivillige, er den manglende inddragelse af borgerne i Lynge i forbindelse med etableringen af boliger på den gamle savværksgrund.
Jeg skal ikke gå nærmere ind i kritikken af nybyggeriet på savværksgrunden, blot konstatere, at det har Lynge Lokalråd gjort så glimrende i Sjællandske den 13. juli 2017, men jeg syntes det er bekymrende, at borgerne i Lynge ikke inddrages og at inddragelsen af beboerne, på trods af at Lynge har et meget stærkt landsbyfællesskab, udelades og ikke mindst et Lokalråd, der er velfungerende.
Det kræver med andre ord nærmest en indsats for ikke at inddrage borgerne i Lynge i udviklingen af landsbyfællesskabet. Alligevel er det lykkedes i forbindelse med udstykningen af Savværksgrunden.
For Enhedslisten er muligheden for aktiv deltagelse i udformningen af lokalområdet med til at udvikle den enkelte som person og give alle et ejerskab til området og mindst lige så væsentligt, at samarbejdet i lokalområdet er forudsætningen for den kollektive sammenhængskraft i samfundet og fællesskabet, som er den helt afgørende faktor i at skabe gode lokalområder.
På den baggrund er deltagelse og inddragelse et mål i sig selv i et demokratisk samfund, idet deltagelsen er med til at styrke civilsamfundet og det lokale fællesskab.
Når et flertal i Teknik- og Miljøudvalget, der repræsenterer byrådsflertallet, vælger at tromle væsentlige beslutninger om hvordan et landsby område skal udvikle sig igennem uden at inddrage beboerne, så fratager Byrådets flertal den enkelte beboer en positiv rettighed, nemlig friheden til at deltage i udviklingen af sit nærområde.
Det handler altså ikke længere om at gavne borgerne i Lynge, men om at tilfredsstille eksterne kræfter. Dermed ophører ønsket om at trumfe et byggeri i Lynge igennem hen over hovedet på borgerne, og uden at leve op til bygningsreglementet og Lokalplanen for området.
Det virker som om sagen skal hastes igennem af det nuværende flertal og rejser en undren over, hvad der i virkeligheden er baggrunden for beslutningsprocessen.
