Af Peter Balslev-Clausen, formand, Ingemann-Selskabet
Den første af B.S. Ingemanns (1789-1862) salmer, der stadig kendes og synges, er »Fred hviler over Land og By«, der blev skrevet kort efter, at han 1822 var blevet udnævnt til lektor i Dansk sprog og litteratur ved Sorø Akademi.
Ingemanns første egentlige salmer skrev han nogenlunde samtidig til brug ved morgensangen på Sorø Akademi. 1825 udgav Ingemann en samling med salmer til hver søn- og helligdag i kirkeåret med titlen Høimesse psalmer.
Tolv år efter Høitidspsalmer udgav Ingemann en samling på syv morgensange og en forårssang, med titlen Morgensange for Børn, der sammen med en tilsvarende samling på syv aftensange repræsenterer det ypperste indenfor dansk religiøs digtning.
I årene efter morgen- og aftensangene skrev Ingemann fortsat salmer. 1845 gendigtede Ingemann på opfordring af den dødssyge 34-årige Meta Nyegaard fra Frederikskilde lidt syd for Sorø den gammeltestamentlige salme 31: »Til himlene rækker din miskundhed, Gud« med sidstelinjen »Lys i dit lys skal vi skue« og derved blive ét med Gud i hans evighed.
Ingemanns sidste salmer, der stadig synges, er julesalmerne »Julen har bragt velsignet bud« (1839), »Glade jul, dejlige jul« (1850) og »Dejlig er jorden« (ligeledes 1850)
Mange af Ingemanns salmer var kontroversielle i samtiden og er det stadig, hvis man læser efter, hvad han skrev. Ingemann var en mand, der havde sine meningers mod. Måske netop derfor har hans bedste salmer og religiøse sange en friskhed, der vil sikre dem et fortsat liv i den danske menighed.
