Af Karsten Foskjær
Vi har som lejere taget svaret fra Sydvestsjællands og Lolland-Falsters politi til efterretning og er i dag gået videre med en klage til Ankestyrelsen.
Vi arbejder yderligere videre med, om der skal ske en henvendelse til ombudsmanden samt til statsadvokaten. Det er vigtigt for os at få slået fast at salget af boligorganisationens ejendom ikke levede op til lovens bogstav.
Vi er ikke bare sure lejere. Vi er lejere der ønsker, at reglerne bliver fulgt, og at Sorø Kommune tager sin opgave som tilsyn alvorligt.
Vi er også lejere der ønsker at lejernes rettigheder bliver respekteret. Derfor vil vi forfølge, de muligheder som der er for at få placeret et ansvar.