En stigende efterspørgsel på sunde og velsmagende måltider åbner op for, at skolemadsordninger vinder mere frem over madpakker – og det sætter fokus på smagens betydning for børns og unges indlæring, måltidskultur og sunde madvaner.
“Vi må spørge os selv, om vi kan være bekendt ikke at sikre, at alle folkeskoler tilbyder sunde og smagfulde skolemadsløsninger på de lange skoledage.”
Opfordringen kommer fra Anette Kamuk, lektor på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon og projektleder i projektet “Smag for Livet”. Sammen med en række kolleger har hun netop publiceret en bog, der sætter fokus på skolemaden og dens smag på sjællandske folkeskoler.
Smagen får børnene til at vælge skolemaden fra
Der er gennem årene set gode skolemadstilbud især med fokus på sundhed og nogle steder også med involvering af elever. Fokus på smag kan dog være en udfordring, da der ikke alle steder arbejdes systematisk med smag.
“Gennem vores arbejde har vi set eksempler på, at børn ikke har madpakker med i skole. Vi har set børn, der ikke køber eller ikke har mulighed for at købe et helt måltid i skoleboden, men nærmere en form for snacks. Eller børn der kun spiser elementer af et helt måltid fra skoleboden. Det kan der være mange årsager til, men smagen kan være en medvirkende årsag hertil, for hvis børnene ikke kan lide maden, så vælger de den naturligvis fra,” siger Anette Kamuk.
At smagen er afgørende for elevernes madvalg, understreger ifølge Anette Kamuk vigtigheden i, at der bør være mere fokus på smag og smagsudvikling i skolemaden. Og det kræver erfaring og kompetencer hos køkkenpersonalet, der tilbereder maden. Hvis maden ikke er tilsmagt eller har en forkert konsistens, er risikoen, at eleverne ikke får tilstrækkeligt mad og går sultne igennem skoledagen, eller at særligt de ældre elever finder mere usunde madvalg uden for skolen.
Skolemad har unikt læringspotentiale
De lange skoledage åbner op for et potentiale for, at skolerne tilbyder velsmagende og sunde skolemåltider, hvor maden ikke bare er en del af en pause, men hvor skolemadsordningen gentænkes som en del af skolens pædagogiske aktiviteter, der involverer eleverne og motiverer dem til større madmod.
En af anbefalingerne fra Smag for Livet-projektgruppen på Absalon er derfor, at eleverne inddrages i skolemadsordningen på en måde, så de udvikler ejerskab gennem medindflydelse omkring madens smag; enten med fingrene praktisk talt i bolledejen, eller ved at der åbnes op for dialog og læring omkring skolemaden. For eksempel ved at eleverne får mulighed for at smagsbedømme og give sparring omkring skolemaden til køkkenpersonalet.
“Hvis skolemadsordninger skal tilbyde velsmagende og sunde måltider, skal det samtidig være et velfungerende aktiv for skolerne, hvor eleverne inddrages og bruger deres smag bevidst,” siger Anette Kamuk og understreger, at smag, velsmag og praktiske færdigheder omkring tilberedning af maden kan bruges aktivt som drivkraft for både læring, mere sundhed, maddannelse og måltidsskabelse.
Men det kræver samarbejde på tværs af skolens personale og skolens ledelse, for det kræver prioriteringer omkring organisering af skolemadsordninger, og det kræver ressourcer. Regeringens Advisory Board for mad, måltider og sundhed har netop også gennem en række anbefalinger peget på, at alle skolebørn bør tilbydes adgang til gode, velsmagende måltider til en rimelig pris.
De foreslår blandt andet en national eller fondsfinansieret pulje, hvor kommuner og grundskoler skal kunne søge midler til at bygge lokale produktionslokaler og kantiner, der kan tilbyde alle skolebørn adgang til gode og velsmagende måltider.
