Tilka er flyttet fra den lille kælderbutik på Østergade til Storgade 15, hvor turistkontoret tidligere lå. Tilka oplyser, at den centrale placering har givet flere kunder i butikken, og det er bestemt ikke kun turister, der spørger, hvor man kan købe billetter (det kan man på Torvet 2).
Dit Sorø var på jagt efter kalendergaver og fandt hos Tilka et stykke lækker lyserød sæbe fra Munkholm. Sæben, der ligner fudge, hedder Rosensilke og er håndlavet med rødt ler, der giver den et ekstra silkeblødt skum suppleret med en skøn duft af nyudsprungen rose og varm vanille. Der findes flere andre sæber i serien, med duft af bl.a. lavendel, lakrids, chokolade, honning, morgenfrue og julefryd.