Torsdag d. 16. juli åbnes der igen for bankospil i Pedersborg Forsamlingshus.
Det er forsamlingshuset der har spil, og PGI har d. 23. og 30. juli. Dørene åbnes kl. 17.00 og spillet starter kl. 19.00, der spilles de sædvanlige 60 spil, og priserne er som de plejer.
Så langt så godt, men grundet coronakrisen vil der være en del ændringer. Blandt andet vil bordopstillingen være lidt anderledes af hensyn til afstandskrav. Der vil heller ikke være plads til mere end fire ved hvert bord, så ønsker man sin ”sædvanlige” plads vil det være en god idé at komme tidligt.
Foreningerne anmoder om, at der ikke flyttes rundt på borde og stole, da de er stillet op, så de opfylder de retningslinjer, der er udstukket.
Der vil naturligvis være håndsprit til rådighed, og hvis man i øvrigt opfører sig som man har skullet i de seneste måneder, skal vi alle nok komme godt i gang med spillene igen.
Når spillet er slut, vil der være flere muligheder for at komme ud, hvilket der vil blive orienteret om på aftenen.
Forsamlingshuset og PGI glæder sig til at se deres trofaste bankospillere igen på torsdag og fremover.