I Region Sjælland er der stort fokus på at forebygge og reducere sygefravær. Derfor søger de en socialrådgiver i koncern HR’s fagområde ”Arbejdsmiljø”.

Du har en baggrund som socialrådgiver og ønsker at blive en del af en større arbejdsmiljøstrategisk indsats, hvor din faglighed skal bruges til udvikling af nye tiltag og rådgivning til regionens ansatte.

Med andre ord: hvis du er socialrådgiver med blik for organisatorisk udvikling og har interesse i arbejdsmiljøarbejde, har du mulighed for at blive en del af Region Sjællands indsats for at sikre en attraktiv arbejdsplads med en ambitiøs sygefraværsindsats.

Fagområdet ‘Arbejdsmiljø’ består af fire konsulenter og en chefkonsulent. ‘Arbejdsmiljø’ er organiseret under enheden ‘Koncern HR Uddannelse og Udvikling’, som løser et bredt udsnit af strategi-, udviklings- og driftsopgaver indenfor ledelsesudvikling, rekruttering og fastholdelse, arbejdsmiljø, MED, medarbejderundersøgelser og faglig efteruddannelse.

Du vil primært varetage en opgave som rådgiver for medarbejdere, der oplever længerevarende sygefravær. Du skal have kendskab til støtteordninger og fungere som hjælp og sparringspartner til ledere og medarbejdere f.eks. i mødet med myndigheder, regler og love. Derudover vil du også skulle bidrage til at udvikle og forme nye sygefraværsindsatser.

Du kommer til at samarbejde med dygtige kollegaer, interne og eksterne samarbejdspartnere samt enheder i organisationen.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse fra 1. januar 2025, og din arbejdsplads vil være i Regionshuset i Sorø.

Læs mere om jobbet og hvordan du søger her:

Vi har brug for en Socialrådgiver, der kan styrke sygefraværsindsatsen i Region Sjælland – Region Sjælland (regionsjaelland.dk)

 

Foto: ABW