PRESSEMEDDELELSE
Intensiv ergometertræning i Sorø Roklub – der er plads til flere!
Roklubbens medlemmer fra 10 år og opefter til den ældste +60 træner flittigt i forskellige grupper i ergometrene og i styrke- og vægttræningsudstyret. Træningen foregår under ledelse af træner og forskellige instruktører sene eftermiddage og aftener. En del af denne træning er intervaltræning.
Roergometeret er rigtig godt til at få speedet formen op
Roklubben har sat sine motionsroere stævne tirsdag den 22. november kl. 18.00 med henblik på at få dem tændt for alle de muligheder ergometertræningen rummer. Er man først kommet ind i en god gænge med motion og træning, så bliver man afhængig heraf og det bliver en del af den sunde livsstil, som giver overskud og større velvære i dagligdagen. Sidegevinsten er det sociale samvær og netværket med de øvrige medlemmer.