Mads Gudiksen fra Mad med mere har besøgt Valencia på Torvet – det er der kommet denne udsendelse ud af.
Indehaver Joe Ibrahim fortæller bl.a. om hvordan det er at komme fra Libanon og starte en middelhavsrestaurant i Sorø. Der er enkelte libanesiske retter på det omfattende menukort. Storebror Charles Ibrahim styrer køkkenet og fortæller om nogle af de 170 forskellige retter, som Valencia har på menuen.
Valencia har ingen planer om at følge tendensen fra Gordon Ramsay og Bo Bech og forenkle menukortet. Til gengæld har de planer om at lade sig mærke. John Stenbæk Christoffersen fra Mad Mænd fortæller i udsendelsen om det nye nøglehulsmærke til restaurationsmad. Valencia var i øvrigt den første restaurant i Sorø, der fik en Smiley.