Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2023/10/16 til 2023/10/24.

DIANALUND: Bakkede ind i fodgænger – bilen blev beslaglagt
En politipatrulje, der fredag eftermiddag kørte i Dianalund, blev klokken 17.07 prajet af en mand på Holbergsvej, og i det samme kørte en bil fra stedet. Politiet fulgte efter bilen, som blev standset ved Holbergskolen. Føreren var en 48-årig mand fra Stenlille, som virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav udslag for amfetamin. Han blev derfor anholdt klokken 16.59 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, men samtidig indløb en anmeldelse fra en 36-årig mand, der fortalte, at han var blevet påkørt af bilisten. Først bakkede bilisten ind i ham, og efterfølgende ramte han ham med fronten af bilen, inden han stak af. Den 36-årige kom ikke noget til ud over forskrækkelsen. Den 48-årige blev herefter også sigtet for at forvolde fare for andre, og da der dermed var tale om vanvidskørsel, blev hans bil beslaglagt på stedet. Den 48-årige blev løsladt igen efter afhøring klokken 17.47.

FJENNESLEV: Stjal biler
På et eller andet tidspunkt i løbet af natten til fredag blev en rød bil stjålet fra en adresse i Fjenneslev. Men det vidste en kvindelig anmelder ikke, da hun fredag morgen klokken 0.17 stødte på den røde bil, der holdt ved en mark i Fjenneslev. Ved siden af bilen stod en mand, der opførte sig noget besynderligt: Han viftede med armene og lagde sig pludselig ned på jorden. Kvinden spurgte, om han havde brug for hjælp, men det virkede ikke til det. I stedet tog hun et billede af mand og bil og kontaktede politiet. Der gik derfor ikke længe, før en politipatrulje fik fat på manden, som viste sig at være 48 år og fra lokalområdet. Han blev anholdt og sigtet for biltyveri og sluppet ud igen klokken 12.48. Men tilsyneladende var det alligevel ikke helt gået op for ham, at man ikke må tage andre folks biler, for klokken 15.25 fik politiet en anmeldelse om, at han nu var ved at bryde ind i en anden bil, der holdt parkeret på en adresse i Sorø. Igen blev den 48-årige – der fremstod noget uligevægtig – anholdt og sigtet for forsøg på biltyveri, og denne gang lod han til at forstå budskabet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Ventemølleparken Tirsdag klokken 17.00 – torsdag klokken 15.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Fjenneslev Fjenneslevmagle Søndag klokken 23.00 – mandag klokken 6.00 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Sorø Vestergade Fredag kl. 18.00 – 20.15 Smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Holbergsvej Onsdag klokken 11.30-11.50 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 13.34-19.21 6969 33 130 km/t 159 km/t
Sorø Knudstrupvej Mandag klokken 11.11-16.30 805 1 80 km/t 94 km/t
Sorø Slagelsevej Lørdag klokken 16.22-22.30 642 42 70 km/t 108 km/t 3
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.39-19.30 7662 66 130 km/t 153 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 18.41-01.00 234 18 60 km/t 93 km/t 4
Sorø Kalundborgvej Torsdag klokken 18.19-1.00 289 33 60 km/t 105 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 14.14-19.30 9188 33 130 km/t 164 km/t
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 6.32 – 9.20 3347 20 130 154