Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2023/04/17 til 2023/04/25.

SORØ: Lokalpolitiet tjekkede ved Borgerskolen
Lokalpolitiet var tirsdag morgen forbi Borgerskolen på Rådhusvej i Sorø. Der er lavet en plads til Kiss and Ride, hvor forældre kan standse og sætte deres børn af til skolen. Alt foregik i god ro og orden, og kun en enkelt far, som var standset og var på vej til at forlade bilen og følge barnet ind på skolen, blev vejledt om, at det ikke var sådan, konceptet skulle forstås.

SORØ: Lussing til politibetjent
Politiet blev fredag klokken 16.57 kaldt til stationen i Sorø, hvor en mand havde skabt en del uro i et tog. Det var en 32-årig udenlandsk mand, som var temmelig fuld, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fulgt ud af toget. Det lykkedes den anholdte at smække en af politibetjentene en lussing, så han blev anholdt klokken 17.53 og sigtet for vold mod politiet. Den 32-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og efter afhøring og efter at have sovet rusen ud, blev han løsladt igen lørdag klokken 9.21.

SORØ: 76-årig udsat for fupindsamling
I tirsdags blev en 76-årig kvinde fra Sorø ringet op fra et ukendt telefonnummer og under foregivende af, at det var en indsamling fra en større patientforening, lykkedes det personen at besnakke kvinden til at udlevere oplysninger om cpr-nummer, navn og kontonummer. Det skulle tilsyneladende være nødvendigt for at få lodder til at deltage i en lodtrækning. Sådan fungerer det imidlertid ikke. Der er ikke nogen foreninger, der foretager indsamlinger på den måde og afkræver borgerne personlige oplysninger for at man skal deltage. Husk, at Indsamlingsnævnet godkender indsamlinger, og at tilladelsen skal forevises på forlangende – og selv om man ikke kan vise noget i telefonen, opfordrer politiet til at være ekstra opmærksom og til at man efterspørger Indsamlingsnævnets godkendelse. En anden løsning er hurtigt at afbryde samtalen, og hvis der er spørgsmål, kan borgerne kontakte politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Karsholtevej Lørdag klokken 17.00 – søndag klokken 6.45 Byggematerialer og værktøj  
Sorø Vestervej Tirsdag klokken 8.00-13.27 Smykker  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Slagelsevej Torsdag klokken 18.52-21.45 325 1 50 km/t 69 km/t
Sorø Sognefogedvej Torsdag klokken 16.06-18.15 25 –
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 19.33-0.50 2501 16 130 km/t 164 km/t
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 9.28-11.30 353 4 50 km/t 65 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 5.41-9.00 688 3 60 km/t 75 km/t
Sorø Vestmotorvejen 13.36-19.20 7230 30 130 166 1 betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Fredag klokken 7.47-10.56 3402 13 130 km/t 153 km/t