Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 7-15. februar 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk
DIANALUND: Hærværk mod både butik og biler
Fredag aften klokken 23.52 fik politiet en anmeldelse om, at der blev kastet med sten mod ruderne i en butik i Dianalund, og at samme person rev dørhåndtag og sidespejle af biler på gaden. Anmelderen fortalte, at hærværksmanden var en stor kleppert, som hun vurderede ville være indstillet på at slås med politiet. Da patruljen kom frem, var den 18-årige mand fra Vanløse, som det drejede sig om, dog faldet til ro på en seng med en spiritusflaske i favnen. Da han blev kontaktet, for han aggressivt op, og derfor valgte patruljen at anholde ham på stedet. Han er nu sigtet for hærværk.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Stenlille | Sværdsholtevej | Landejendom | Mandag midnat – klokken 7.30 | Motorsave og patroner |
Sorø | Dyssevej, Døjringe | Hus | Fredag klokken 19 – lørdag klokken 8 | Fire tv’er af mærket Samsung, X-box, og forskelligt elværktøj |
Sorø | Molbechs Alle | Hus | Fredag klokken 22 – lørdag klokken 21 | Tre hvilestole og 10 spisestuestole |
Dianalund | Kærvej | Hus | Tirsdag klokken 10 – mandag midnat | Et komfur af ukendt mærke |
Stenlille | Vedde Byvej | Hus | Fredag klokken 15 – mandag klokken 8.50 | Smykker |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fjenneslev | Ringstedvej | Klokken 13.35-17.20 | ATK – bestilt færdselskontrol | 781 | 43 | 60 km/t | 107 km/t | Syv klip og to betingede frakendelser |
Fjenneslev | Ringstedvej | Klokken 11-15.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 505 | 15 | 60 km/t | 98 km/t | Tre klip |
Fjenneslev | Ringstedvej | Klokken 15.25-17.15 | ATK | 346 | 16 | 60 km/t | 101 km/t | Et klip |
Sorø | Sorøvej, Kindertofte | Klokken 12.40-17.15 | ATK | 699 | 2 | 80 km/t | 93 km/t | – |
Stenlille | Sorøvej | Klokken 5.55-12 | ATK | 1925 | 108 | 60 km/t | 93 km/t | Otte klip |