Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 14-21. september 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk
SORØ: 17-årig sigtet efter knivloven
Fredag aften ved 21-tiden patruljerede politiet ved Pedersborg Hallen på Rustkammervej i Sorø. Her traf de bl.a. en 17-årig ung mand, der havde en ulovlig kniv på sig. Han blev derfor sigtet efter knivloven og kniven blev beslaglagt.
STENLILLE: Slagsmål sendte mand på sygehuset
Lørdag aften klokken 22.30 kom to mænd i mundhuggeri på Hovedgaden i Stenlille, og det eskalerede, så det endte med, at den ene mand – en 44-årig – fik et slag, der væltede ham. Han slog hul i hovedet og kom så slemt til skade, at en ambulance straks kom til og kørte ham til universitetshospitalet i Odense, hvor han stadig er. Flere vidner på stedet udpegede for en patrulje en 21-årig mand fra Slagelse som gerningsmand, men det er endnu ikke lykkedes at få ham i tale. Politiet leder derfor stadig efter den 21-årige mand.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Sorø | Ellepindevej, Grøfte | Hus | Mandag klokken 10.15 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Stenlille | Veddevej | Hus | Mandag klokken 7-16 | To tablets af mærket Samsung og Lenovo, tre pc’er af ukendt mærke og en stjernekikkert |
Dianalund | Snerlevej | Hus | Torsdag klokken 14 – lørdag klokkne 8.30 | Guldsmykker |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | – | Klokken 14-17 | To sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem for at køre uden sikkerhedssele, tre for manglende registrering, tre knallertkørere sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, en sigtet for at køre uden styrthjelm, en blev sigtet for at køre knallert uden knallertkørekort, to blev sigtet for at køre for hurtigt og to blev afsløret på ulovlige knallerter |
Sorø | – | Klokken 14-16.15 | En blev standset på en ulovlig knallert og to blev sigtet for at køre for hurtigt |
Sorø | Feldskovvej | Fredag klokken 17-17.15 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen |
Sorø | Nordmarksvej | Fredag klokken 17.15-17.40 | Ingen sager |
Dianalund | Dr. Sells Vej | Søndag klokke n 17.35- 18 |
En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele |
Dianalund | Holbergsvej | Fredag klokken 9.20-9.50 | 15 køretøjer kontrolleret: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Sorø | Nordmarksvej | Klokken 19-21 | En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en for kørsel uden førerret |