Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 6-13. juli 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk
HÆNDELSER
STENLILLE: Falske nummerplader, en stjålen Audi og 15 gram amfetamin
Et tip fra en borger fik torsdag klokken 21.43 en patrulje til at undersøge en Audi cabriolet på Syrenvej i Stenlille nærmere. Bilen var set onsdag med et sæt nummerplader, der viste sig at tilhøre en Suzuki, og torsdag havde Audien så andre nummerplader på. Da patruljen ankom, var bilen låst, så de ringede til den registrerede ejer, der tilbød at komme med det samme og hente sin bil. Flere personer i området opførte sig mistænkeligt ved synet af patruljen, som derfor foretog en ransagning af et hus på gaden med livlig trafik. Under ransagningen blev der fundet flere dyre genstande, der vurderes at være tyvekoster – værktøj og computer – ligesom der blev fundet 15 gram amfetamin i en fryser. Politiets efterforskere vil nu undersøge adressen nærmere.
STENLILLE: Kørte ind i parkeret bil – sigtet for spirituskørsel
Onsdag klokken 21.20 blev politiet kaldt til Sneppevej i Stenlille, hvor en bilist var kørt ind i en anden bil, der holdt parkeret. Politiet fandt frem til føreren af bilen – en 65-årig mand fra lokalområdet – og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Den 65-årige blev derfor anholdt klokken 22.45 og sigtet for spirituskørsel.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Fjenneslev | Alstedvej | Hus | Mandag klokken 19.30 – tirsdag klokken 19.30 | Varmepumpe og vandbeholder af ukendt mærke |
Sorø | Holbergsvej | Hus | Tirsdag klokken 5.15 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Dianalund | Norgesvej | Hus | Torsdag klokken 7 – lørdag klokken 20 | Kontanter |
Nyrup | Kløvervej | Hus | Onsdag klokken 10 – torsdag klokken 16.10 | Sølvtøj |
Sorø | Juliedalvej, Døjringe | Hus | Tirsdag klokken 9.41-9.47 | Haveredskaber |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | – | Klokken 12.37-13.09 | Fem køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager |
Dianalund | – | Klokken 13.50-14.41 | Otte køretøjer standset og kontrolleret: Inge sager |
Stenlille | – | Klokken 14.48-15.25 | To køretøjer standset: En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, kørsel med stjålne nummerplader, manglende forskring og en sigtet for at overlade sin bil en en person, der ikke havde kørekort |
Sorø | Rastepladsen ved Tuelsø | Kloken 2-4.15 | Fire køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager |
Dianalund | Dianalundvej | Klokken 15.50-16.30 | 25 biler standset og kontrolleret: To blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sorø | Kalundborgvej | Klokken 11.55-14.35 | ATK | 309 | 4 | 60 km/t | 73 km/t | – |