Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2016-04-26 til 2016-05-04.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-soroe.dk
SPRITBILISTER
En 18-årig mand fra Ruds-Vedby blev søndag klokken 17.15 standset af politiet på Torvet i Sorø. Den 18-årige blev skønnet påvirket. Derfor blev han anholdt og sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Mandag klokken 13.55 standsede politiet en 22-årig mand fra Dianalund, da han kom kørende ad Vester Ringgade ved Slagelse. Han blev sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af hash.
HÆNDELSER
SORØ: Påvirket bilist indblandet i færdselsuheld
Torsdag klokken 12.51 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, der var sket på Vestmotorvejen ved Sorø. Det var en 39-årig mand fra Strøby Egede, der af endnu ukendte årsager havde mistet herredømmet over sin bil og kørt ind i en anden bil. Der var ikke nogen, der kom til skade ved uheldet, men den 39-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor tilbageholdt af vidner på stedet, mens politiet blev tilkaldt. Den 39-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og han blev taget med til sygehuset i Slagelse, hvor der blev taget en blodprøve.
SORØ: 39-årig dyrkede hamp
Onsdag klokken 9.40 var politiet i anledning af en anden sag på en adresse i Sorø. Hos den 39-årige beboer fandt betjentene et væksthus med to høstklare hampeplanter, og der var derudover tørret marihuana, hampefrø og frosne hampeplanter, som svarer til 934 gram marihuana. Den 39-årige forklarede, at det var til eget brug, men de forskellige dele blev konfiskeret, og den 39-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der blev også fundet en butterflykniv, og den 39-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Sorø | Rødengvej | Hus | Tirsdag klokken .15-16.30 | To tv af ukendt mærke, to iPads, Apple tv, to iPhones, fem sparebøsser, havetraktor, buskrydder, kompressor og en Easyline påhængsvogn med registreringsnummer KS 8498 |
Sorø | Egevangs Alle | Hus | Mandag klokken 9-16 | Smykker og udenlandsk valuta |
Sorø | Molbechs Alle | Hus | Søndag klokken 15 – mandag klokken 15 | Guldsmykker |
Sorø | Kongebrovej | Hus | Torsdag klokken 08.00-14.00 | To TV af ukendt mærke, smykker og et pas |
Dianalund | Mågevej | Hus | Onsdag klokken 17.50 – Torsdag klokken 07.00 | To stk. gulvhøjtalere af mærket Jamo, en centerhøjtaler af mærket Jamo, en playstation 3, en Denon Surround receiver og et TV af mærket Samsung |
Sorø | Gartnervej | Hus | Søndag klokken 3.00 – onsdag klokken 16.00 | Umiddelbart intet stjålet |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | Storgade | Søndag klokken 17.05 – Søndag klokken 17.20 | Ti biler kontrolleret, en sigtet for at køre selvom han var påvirket af euforiserende stoffer |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stenlille | Sorøvej | Klokken 8.05-15.05 | ATK | 1530 | 22 | 60 km/t | 82 km/t | Et klip |
Sorøvej, Ganges Bro | Næstved | Klokken 08.02-13.05 | ATK | 801 | 19 | 60 km/t | 111 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |