Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/02/28 til 2022/03/08.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Med SKAT på restaurant
Politiet var torsdag sammen med Skattestyrelsen på restaurantbesøg. Ikke for at spise, men for at kontrollere, at evt. udenlandske ansatte havde papirerne i orden. Der blev tjekket en restaurant i Næstved Storcenter og en i Sorø, og begge steder var alt, som det skulle være.
Minilæser i Fjenneslev
Torsdag klokken 17 blev en minilæsser stjålet på en adresse i Kalundborg Kommune. Efterfølgende kunne ejeren lede politiet til en adresse i Fjenneslev, hvor minilæsseren stod. Her hævdede en 33-årig mand, at han havde købt minilæsseren i god tro. Den 33-årige er sigtet for tyveri.
Bil beslaglagt
Det var tredje gang, at en 43-årig mand fra Sorø tirsdag klokken 13.40 blev standset på Mosegårdsvej i den samme bil, uden at han havde et gyldigt kørekort. Bilen tilhørte ikke den 43-årige, men man må heller ikke låne sin bil ud til en, der ikke har kørekort, så derfor blev den beslaglagt med henblik på konfiskation.
Flere færdselsuheld på stribe
En 71-årig kvinde fra Sorø var mandag eftermiddag indblandet i flere færdselsuheld. Det første skete på Norgesvej, hvor den 71-årige kørte ind i en anden bil, men hun fortsatte sin kørsel. I krydset Norgesvej/Finlandsvej i Sorø ramte den 71-årige en bilist, der holdt for ubetinget vigepligt, men standsede heller ikke her. Hun fortsatte til en rasteplads på Skælskørvej, og her blev hun kontaktet af den ene bilist, hun var kørt ind i, og som var fulgt efter hende. Imidlertid satte hun i gang og kørte hun fra stedet og ramte den samme bil – denne gang på højre side. Den 71-åriges færd standsede i krydset Nyvej/Skelbyvej uden for Glumsø, hvor hun tilsyneladende overså vigepligten og fortsatte lige over Skelbyvej, nedlagde et par skilte og et hegn og standsede ude på marken. Her fik politiet kontakt med den 71-årige kvinde, og det skal nu afgøres, om hun fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | Abildvej | Fredag kl. 13.30 – 14.00 | 95 køretøjer screenet – alle kørte pænt. |
Dianalund | Ventemøllevej | Onsdag klokken 14.30-15.10 | En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og for narkokørsel. Desuden blev der fundet 4,3 gram hash, så føreren blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Sorø | Sorøvej | Lørdag klokken 0.40-1.00 | En blev målt til at køre 114 km/t, hvor den højst tilladte hastighed var 80 km/t. Det giver et klip i kørekortet |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokekn1 6.00-17.30 | En blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Sorø | Slagelsevej | Mandag klokken 12.39-16.30 | 1181 | 25 | 80 km/t | 132 km/t | To klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag kl. 15.43 – 17.00 | 1029 | 7 | 130 km/t | 156 km/t | – |
Sorø | Slagelsevej | Fredag kl. 17.21 – 22.00 | 470 | 35 | 80 km/t | 156 km/t | 5 klip og en betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Lørdag kl. 14.07 – 19.30 | 1660 | 14 | 130 km/t | 172 km/t | 1 betinget frakendelse |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag kl. 13.21 – 19.51 | 2711 | 18 | 130 km/t | 164 km/t | – |
Dianalund | Holbergsvej, der er en skolevej | Torsdag klokken 10.50-16.16 | 524 | 54 | 50 km/t | 76 km/t | Fem klip |
Sorø | Slagelsevej | Onsdag klokken 14.15-16.33 | 338 | – | – | – | – |
Sorø | Vestmotorvejen | Onsdag klokken 5.27-11.30 | 8323 | 15 | 130 km/t | 156 km/t | – |
Sorø | Vestmotorvejen | Mandag klokken 16.13-19.00 | 3079 | 11 | 130 km/t | 159 km/t | – |