Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2021/09/06 til 2021/09/14.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
STENLILLE: Ung mand begik butikstyveri og senere røveri mod samme butik
En 15-årig dreng fra Stenlille blev mandag klokken 13.52 anholdt og sigtet for butikstyveri – én gang om mandagen og fire gange søndag mod en dagligvarebutik i Stenlille. Den unge mand blev desuden sigtet for hærværk, da han, under transporten til Politigården i Næstved sparkede flere gange på inventaret i politibilen og spyttede adskillige gange i hele kabinen. Mandag aften begik den 15-årige butikstyveri igen mod samme butik, men da en kunde i butikken forsøgte at tilbageholde drengen, slog han ud efter kunden. Dermed takseres butikstyveriet til røveri i stedet.
SORØ: Sigtet for ulovligt ophold
Politiet anholdt lørdag klokken 0.58 en mand på togstationen i Sorø. Det var en 23-årig udenlandsk mand, der ikke havde nogen gyldig rejselegitimation, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Politiets udlændingekontrolafdeling behandler sagen som en sag om ulovligt ophold, og den 23-årige er fortsat anholdt.
STENLILLE: Sigtet for at køre i mørkelagt traktor uden nummerplade
Onsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en traktor uden lys på på Tjørntvedvej ved Sorø. En politipatrulje fik standset traktoren, der ganske rigtigt hverken havde lys på eller var indregistreret. Da der ikke var tale om et anerkendelsesværdigt formål, blev føreren – en 52-årig mand fra Sorø – sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
SORØ: Påvirket af cannabis og uden kørekort
Politiet standsede tirsdag klokken 1.08 en 36-årig mand fra Valby, der kom kørende på Slagelsevej i Sorø. En narkometertest gav udslag for cannabis, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han havde heller ikke spændt sikkerhedsselen, og blev derfor sigtet for at køre uden sele. Da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen – en 21-årig mand fra Ballerup – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke lovligt kunne køre den. Da det var tredje gang, han havde udleveret bilen, uden at sikre sig, at føreren havde kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.
SORØ: Uden kørekort i stjålen bil
På Tuelsø rasteplads ved Sorø kørte en 25-årig mand fra Sorø søndag aften ind i et vejskilt. Det så et vidne og tilkaldte politiet. Minuttet efter var en patrulje på stedet, og her traf de den 25-årige, som virkede noget påvirket. Desuden havde han ingen førerret, og bilen var meldt stjålet. Så den 25-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for brugstyveri.
STENLILLE: Fandt knive i bil
Efter et tip standsede politiet fredag klokken 11.44 en bil ved Stenlille. Her fandt betjentene bl.a. flere knive, og den 18-årige fører blev sigtet efter knivloven.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | Slagelsevej | Onsdag klokken 14.45-15.45 | En bilist blev sigtet for at køre 96 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 70 km/t |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Sorø | Vestmotorvejen | 9.56-16.05 | 7841 | 57 | 130 | 164 | |
Sorø | Ringstedvej | 11.55-14.30 | 609 | 1 | 80 | 94 | |
Sorø | Slagelsevej | 14.52-16.37 | 481 | 0 | 60 | ||
Sorø | Slagelsevej | Fredag kl. 9.25 – 11.30 | 328 | 1 | 60 km/t | 80 km/t | 1 klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag kl. 7.09 – 13.26 | 7973 | 48 | 130 km/t | 179 km/t | 2 betingede frakendelser |
Dianalund | Dr. Sellsvej | Fredag kl. 5.26 – 8.40 | 340 | 26 | 50 km/t | 72 km/t | 4 klip |
Fjenneslev | Brohusvej | Kl. 17.15 – 19.20 | 28 | 0 | 80 km/t | – | – |
Nyrup | Nyrupvej | Kl. 13.57 – 16.15 | 60 | 6 | 40 km/t | 51 km/t | – |
Sorø | Vestmotorvejen | Onsdag klokken 5.33-11.30 | 8241 | 56 | 130 km/t | 170 km/t | En betinget frakendelse |
Sorø | Slagelsevej | 10.59-12.12 | 174 | 0 | 60 | 0 | |
Sorø | Sognefogedvej | 12.46-16.30 | 32 | 2 | 50 | 61 | 0 |
Sorø | Slagelsevej | Lørdag 12.53-14.22 | 238 | 0 | 6 | 0 | |
Sorø | Vestmotorvejen | Lørdag 15.01-19.35 | 5011 | 56 | 130 | 179 | 2 betinget frakendelse |
Sorø | Slagelsevej | Søndag 10.44-12.25 | 344 | 0 | 60 | 0 | |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag 12.45-16.30 | 8573 | 50 | 130 | 163 | |
Stenlille | Assentorpvej | Fredag 14.0-16.12 | 80 | 0 | 50 | 0 | |
Nyrup | Merløsevej | Fredag 16.50-19.30 | 256 | 29 | 60 | 96 | 6 klip |