Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2020/12/22 til 2021/01/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

Sorø: Gik med joint ved vuggestue
I forbindelse med en forebyggende tryghedsskabende patruljering traf et par betjente klokken 18.29 en 20-årig mand fra Sorø, som gik ved en vuggestue på Holbergsvej i Sorø med en joint i hånden. Da den 20-årige efterfølgende blev visiteret, fandt politiet også noget hash i hans taske. Den 20-årige blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Sorø: Anmeldelse om ræs på Metalvej
I går aftes klokken 20.54 fik politiet en anmeldelse om, at der på Metalvej i Sorø var en 4-5 biler som kørte ræs og “brændte dæk af” til gene for de omkringboende. En politipatrulje var på stedet få minutter senere, og her var der dog ingen, som kørte ræs. Men patruljen traf seks personer, og betjentene fik deres navne sammen med en god snak.

Sorø: Bøde for ulovlig udstødning
Politiet tjekkede mandag klokken 19.46 en bil, der holdt på en p-plads på Elmebjergvej i Sorø med motoren i gang. Det var tydeligt at høre, for bilen brummede kraftigt fra udstødningen. Det viste sig da også, at den monterede udstødning ikke var godkendt eller e/E-mærket, og føreren af bilen, der var en 18-årig mand fra Fjenneslev, blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Han står nu til en bøde på 1.000 kroner. Ejeren af bilen, som er 51 og også fra Fjenneslev, blev sigtet for at være ansvarlig for, at bilen ikke var lovlig. Han står også til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.

Dianalund: På hurtig knallert uden papirerne i orden
Onsdag den 23. december standsede politiet en knallertkører på Holbækvej i Dianalund. Det skete klokken 19.47, og det viste sig, at knallerten hverken var indregistreret eller forsikring. Desuden kunne den umiddelbart køre hurtigere end tilladt, så derfor blev den taget med til politistationen i til nærmere undersøgelse.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Tuelsøvej Hus Fredag klokken 16.00 – søndag klokken 11.24 Lamper, knive og sølvtøj,
Sorø Elmevej Hus Tirsdag kl. 03:31 Endnu ikke opgjort
Sorø Elmevej Hus Tirsdag kl. 03:31 Endnu ikke opgjort

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Borødvej Tirsdag klokken 7.35-7.55 46 biler blev screenet – ingen sager
Dianalund Dr. Sells Vej Mandag klokken 11.08 – 12.30 7 køretøjer kontrolleret. 5 sigtelser for hastighedsovertrædelse, hvor der blev uddelt 4 klip og en betinget frakendelse. Den højeste hastighed blev målt til 89 km/t. 2 klip for håndholdt mobiltelefon, hvoraf det ene var førerens tredje indenfor 3 år, hvorfor han fik en betinget frakendelse af førerretten.
Sorø Slagelsevej Mandag kl. 10:30 – 12:30 65 køretøjer screenet, 1 køretøj standset, føreren blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon.
Sorø Holbækvej Mandag kl. 11:45 – 12.15 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: Fokus på uopmærksomhed – 100 biler blev screenet – 0 sigtelser

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Kalundborgvej Onsdag klokken 15.02 – 19.50 533 52 60 km/t 89 km/t 9 klip
Ruds Vedby Rudsgade Lørdag klokken 14.08 – 19.30 391 36 40 km/t 61 km/t 5 klip
Nyrupvej Sorøvej Søndag klokken 13.57 – 19.30 1088 112 60 km/t 93 km/t 19 klip
Sorø Holbækvej Mandag klokken 14.15-19.40 1260 53 50 km/t 82 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Dianalund Holbergsvej Fredag klokken 10.37 – 16.30 307 27 50 km/t 78 km/t 6 klip
Dianalund Holbergsvej Mandag kl. 14:34 – 20:00 971 29 50 km/t 73 km/t 6 klip