Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2020/10/26 til 2020/11/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Dianalund: Havde en joint i hånden
Tidligt lørdag morgen opdagede en politipatrulje, at der lugtede af hash ved en sti ved Mågevej i Dianalund. Betjentene traf tre personer, og den ene – en 20-årig mand fra lokalområdet – havde en joint i hånden. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Stenlille: Tricktyveri
Tirsdag klokken 09.45 blev en ældre mand kontaktet på Møllegårdsvej i Stenlille af tre personer. De spurgte efter en mekaniker og om vej til et sygehus, men kort efter opdagede manden, at hans pung var blevet fjernet fra hans jakkelomme. Han havde lige været i banken, så de tre personer kan have fulgt efter ham fra banken til Møllegårdsvej. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set de tre mænd ved Møllegårdsvej tirsdag omkring klokken 09.45. Ring 1-1-4.

Sorø: Havde ikke noget kørekort
Mandag aften klokken 20.32 fik politiet en anmeldelse om en bil, der kørte meget usikkert på Frederiksbergvej i Sorø. Der gik ikke længe før en politipatrulje med hjælp fra anmelderen fandt frem til bilen, og her sad en 72-årig mand, der ikke havde kørekort. Han blev derfor sigtet efter færdselsloven.

Nyrup: 23-årig sigtet for manddrab – medgerningsmand opfordres til at melde sig selv
Natten til lørdag klokken 0.15 mødte to mænd op til en privat fest på Nyrupvej i Nyrup, hvor de ikke var inviteret. Da de alligevel forsøgte at komme ind, opstod der slagsmål og i den forbindelse blev en ung mand stukket med kniv i brystregionen. Politiet og ambulance blev tilkaldt, og den unge mand blev fløjet med helikopter til rigshospitalet, hvor han blev behandlet for sine skader. Han er uden for livsfare. En af gerningsmændene blev kort efter anholdt og sigtet for forsøg på manddrab – det drejer sig om en 23-årig mand fra Dianalund. Han blev også sigtet for trusler mod en polititjenestemand, da han truede en af betjentene efter anholdelsen. Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han efterfølgende blev varetægtsfængslet frem til den 4. november. Det lykkedes for den anden gerningsmand at stikke af, men politiet ved hvem han er og opfordrer ham til at kontakte politiet – enten ved at ringe 114 eller ved at møde op på den nærmeste politistation.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Torvet Hus Søndag klokken 23.30 – mandag klokken 5.59 En PH-lampe
Sorø Torvet Hus Søndag klokken 23.30 – 05.59 Lampe
Sorø Drosselvej Hus Mandag klokken 03:50 Lamper

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Karsholtevej Torsdag klokken 08.50 – 09.20 52 køretøjer kontrolleret – 1 sigtet for at køre for stærkt.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 6.10-11.45 818 28 60 km/t 100 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Sorø Holbækvej Fredag klokken 11.01 – 13.35 439 21 40 km/t 60 km/t 3 klip
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 07.40 – 10.40 448 18 60 km/t 80 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 05.30 – 11.50 1040 11 60 km/t 103 km/t 3 klip og 2 betingede frakendelser
Dianalund Holbergsvej Tirsdag klokken 13.55-19.30 468 15 50 km/t 74 km/t 2 klip
Fjenneslev Ringstedvej Lørdag klokken 08:10 – 09:33 108 1 60 km/t 70 km/t
Nyrup Merløsevej Lørdag klokken 10.14-13.30 299 19 70 km/t 114 km/t Fire klip