Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2020/06/29 til 2020/07/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Rejste uden legitimation
Mandag klokken 14.01 blev politiet kaldt til Sorø station, hvor en passager i et tog ikke havde nogen billet og ikke ville afsløre sin rette identitet over for togføreren. Det var en udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 14.05, så hans id kunne blive fastslået. Det af det tøj, han havde på, var made in Denmark, og politiet fandt kort efter frem til, at det var en 24-årig bulgarsk mand. En bekendt, som arbejdede i Marielyst, bekræftede yderligere hans identitet, og den 24-årige blev herefter løsladt klokken 20.29.

STENLILLE: Mand havde bajonet og riffel
En 56-årig mand fra Birkerød havde noget tid holdt til i en kælder til et hus i Stenlille. Ejeren af huset ville imidlertid gerne have, at den 65-årige flyttede ud igen. Det ville den 65-årige ikke umiddelbart, så fredag klokken 15.43 kom politiet til for at hjælpe med situationen. Her fandt de ud af, at den 65-årige havde en bajonet på sig, og blandt hans ejendele fandt betjentene desuden en gammel riffel. Så den 65-årige blev sigtet efter våbenloven og bortvist fra stedet.

SORØ: Spyttede togfører i ansigtet
Tirsdag klokken 20.48 fik politiet en anmeldelse om, at en passager i et tog, der var ankommet til Sorø station, havde skabt uro og havde optrådt noget utryghedsskabende over for togpersonalet. Det var en 28-årig mand fra Nyborg, og det viste sig, at han havde spyttet en togfører i ansigtet, da han tjekke billetterne. Den 28-årige havde imidlertid ingen billet og blev derfor sat at toget, og det var formentlig årsagen til at hans adfærd. Han blev anholdt klokken 22.17, sigtet for vold og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.51.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Søndermarksvej Lejlighed Torsdag klokken 06.45 – 06.55 Slik

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Holbergsvej Fredag klokken 14.00 – 16.30 9 køretøjer standset og kontrolleret – en sigtet for kørsel uden førerret, en sigtet for overdragelse af førerret, en sigtet for overhaling over spærrelinje

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Skælskørvej Onsdag klokken 14.28-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 899 3 80 km/t 96 km/t
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 06.00 – 11.30 ATK 201 31 50 km/t 77 km/t 5 klip