PMU Klinik Fabricius ApS 
Nørrevej 7
4180 Sorø
60 68 80 81
henriette@pmuklinik.dk

Følg PMU Klinik på Facebook 

Permanent makeup – lige her i Sorø
Traditionel makeup giver et smukt udseende, men det kan være en besværlig proces at skulle påføre hver dag. Derudover kan det kræve flere touch-ups i løbet af dagen, og det kan være svært at opretholde et fejlfrit look. Permanent makeup er en fantastisk måde at spare tid og få et resultat, der holder hele dagen.

Før skulle man til København, men nu finder du lige her i Sorø en PMU Klinik (PMU står for permanent makeup). Den erfarne behandler Henriette Fabricius bruger permanent makeup til at forstærke bryn, eyeliner og læber, hvilket kan hjælpe med at give ansigtet mere karakter og en mere symmetrisk form.

Hvad er permanent makeup?
Permanent makeup kaldes også både for mikro-pigmentering, semi-permanent makeup eller kosmetisk tatovering, selvom det ikke er det samme som en tatovering, for behandlingen er ikke permanent. Dette skyldes at farvepigmenterne kun implanteres i det øverste hudlag 0,06 til 0,12 mm dybt. Behandlingen er derfor semi-permanent. Med andre ord vil farven falme over tid, og det kan være nødvendigt at få påfyldninger for at opretholde det ønskede udseende. Uanset om du ønsker touch-up eller ny permanent make-up, finder du hos PMU Klinik i Sorø en erfaren og kvalificeret professionel til at udføre behandlingen.

Holdbarheden af en permanent makeup behandling varer ca. 1-3 år, afhængig af din hudtype, behandlingsområdet, din alder og dit farvevalg. Det betyder også, at du kan vælge at få ændret f.eks. dine bryn efter nogle år eller helt stoppe med at få dem behandlet, hvis du ikke længere ønsker det.

Det bedste resultat
Forud for behandlingen kommer du typisk til en konsultation.

”Her lytter jeg til dine ønsker og vurderer, hvordan jeg bedst muligt kan opfylde disse. Du har også mulighed for at blive behandlet samme dag, hvis du forud har fremsendt et billede, så jeg kan tilrettelægge behandlingen optimalt og vi naturligvis også har haft mulighed for den kommunikation, som der er brug for inden,” forklarer Henriette Fabricius.

Inden behandlingen på dagen, påsmøres en lokalbedøvende creme på området, der skal behandles. Bedøvelsen hjælper til at modvirke et eventuelt ubehag ved behandlingen.

Herefter opmåler og optegner Henriette det ønskede behandlingsområde, og først når du har godkendt optegningen starter selve behandlingen.

”På den måde er vi enige om, at det er den form du ønsker, mens jeg samtidig tager højde for dine naturlige ansigtstræk og knoglestruktur (ved øjenbryn),” fortæller Henriette.

Din tryghed er vigtig
Umiddelbart efter behandlingen vil du med stor sandsynlighed opleve, at det behandlede område er hævet og har en rødlig og ret markant farve. Hævelsen og den rødlige farve forsvinder igen i løbet af et par dage. Herefter vil farven midlertidig være endnu mere markant. Det er en naturlig del af ophelingen. Farven vil typisk falme 20-60% afhængig af behandlingsområdet og den anvendte teknik. Resultatet kan derfor først vurderes senere, og det kræver derfor lidt tålmodighed at vente på det endelige resultat.

”Din tryghed er utrolig vigtig for mig, og derfor lever alle mine behandlinger op til internationale krav såvel som Sikkerhedsstyrelsens kontrol af kosmetiske tatoveringssteder, ” understreger Henriette.

Du kan derfor roligt bestille tid på hendes klinik i Sorø. PMU Klinik har kunder fra hele Sjælland, og du er også meget velkommen.

Kunderne siger
”Jeg har fået lavet de flotteste øjenbryn, så glad for dem, og Henriette tager sig tid til at måle op og går ikke igang før hun er 100 % sikker, det kan vi li. Hun er glad, synger og elsker sin job” – Annette

”Jeg har både fået lavet bryn og eyeliner hos Henriette og når min kosmetolog har fået fjernet de mange rynker omkring mine læber, med en ny fin teknik, glæder jeg mig til at skal besøge Henriette igen. Så skal jeg nemlig have lavet mine læber. Kan kun på det varmeste anbefale at få lavet hvad man nu end lyster hos Henriette” – Desiree

”Mega tilfreds med resultatet, fik gentegnet min pmu eyeliner fra 2018 samt lavet den bredere. Henriette er meget omhyggelig i sit arbejde og omsorgsfuld om det nu gør ondt. Og nej det gør det ikke, får lokalbedøvelse på som tager smerten, det kan dog kilde lidt” – Nina

sølvpartner