På økonomiudvalgsmødet d. 20. januar, blev den personalepolitiske redegørelse for Sorø Kommune 2019 taget til efterretning. Læs mere her

Nogle nedslagspunkter:

Personalesammensætning

Antallet af årsværk til administration, it, rengøring og teknisk service er faldet, mens antallet er steget på velfærdsområderne.

Alder

Sorø Kommunes gennemsnitsalder for ansatte er forsat 47 år.

Indenfor næsten alle overenskomstgrupper udgør aldersgruppen 50-59 år en signifikant andel, hvilket vidner om en erfaren medarbejdergruppe, og en forestående rekrutteringsopgave med generationsskifte for øje.

ca. 53% af de ansatte inden for Social- og Sundhedspersonalet er over 50 år, og der arbejdes med strategi for rekruttering på området.

Personaleomsætning

Personaleomsætningen var i 2018-19 særlig høj for ledere på syge- og sundhedsområdet (29,4%), pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter (20,7%), tandlæger (21,4%) og chefer (21,4%).

Faldende personaleomsætning i benchmark kommunerne gør, at Sorø Kommune nu har den højeste gennemsnitlige personaleomsætning.

Lønniveau

Sorø Kommune opfylder overordnet ønsket om lønmæssigt at være konkurrencedygtig.

Ligestilling

Sorø Kommune opfylder overordnet ønsket om ligeløn.

Der er 18,7% mandlige årsværk og 81,3% kvindelige årsværk. Der er især en overrepræsentation af kvindelige medarbejdere på dagpasnings- og skoleområdet, social- og sundhedsområdet og rengøringsområdet.

Der er en balanceret fordeling mellem mandlige og kvindelige ledere. Der er dog en underrepræsentation af kvindelige ledere på skole- og rengøringsområdet.

Foto: ABW