Af Bo Mouritzen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
Ved sidste byrådsmøde var der endnu engang orientering om PCB-brokkerne der ligger hos Sjællands Lastvognsophug til medlemmerne af Byrådet. Endnu engang kunne Enhedslisten i Sorø ikke tage orienteringen til efterretning.
Baggrunden er, at de problemer Sorø Kommune står med i forbindelse med PCB-sagen er en logisk konsekvens af en politik, der sætter erhvervslivet frem for alt andet, inklusive velfærd, borgerinddragelse og klima og miljø.
I Enhedslisten ser vi det til gengæld som en sag, der er rigtigt meget at lære af.
Første fejl sker allerede da det besluttes at placere restproduktet fra Frederiksberg Skole hos Sjællands Lastvognsophug A/S i 2014. Placeringen foretages hos en virksomhed, der hverken har kompetencerne, eller efter vores opfattelse, moralen til at løse en sådan opgave.
Allerede på dette tidspunkt, kunne problemet være løst ved at lytte til de naboer, samt et lokalt vandværk, der gjorde opmærksom på, at der skulle findes en løsning.
Så havde Sorø Kommune ikke blot hørt borgerne rent formelt, men også lyttet til borgerne, så havde kommunen ikke haft det her problem i dag!
Det er efter vores opfattelse en vigtig lektie. Især da borgerne i forbindelse med høringer ganske ofte giver udtryk for, at de der sender høringssvar, ikke regner med de bliver brugt, og reelt ikke opfatter det som andet end en formel procedure.
Næste gang det går galt, er i forbindelse med afrensningen af materialet, der skal sendes fra skolen til Sjællands Lastvognsophug A/S. Grunden er, at det besluttes, at nedrivningsvirksomheden selv skal stå for at se om det rensende materiale lever op til miljøkravene.
I starten oplever Enhedslisten, at Sorø Kommunes miljøtilsyn forsøger at sætte en rimeligt høj standard, men af uransagelige årsager, bliver standarden lavere og lavere i processen. Resultatet er, at der sendes materialer ud til Sjællands Lastvognsophug A/S, med bly, tagpap, klæb, PCB og andre restprodukter i.
En årsag kan måske findes i, at det er betydeligt billigere at sende produktet afsted som genbrugsmaterialer frem for deponi. Det er i hvert fald forunderligt, at der i ”Notat vedrørende overvejelser i forbindelse med nyttiggørelse vs. Deponi” gøres opmærksom på, at der er planlagt at indbygge betydeligt mere knust beton på pladsen, end der er behov for. Enhedslisten er helt tilhænger af genbrug, men det skal være af hensyn til klima og miljø og ikke som en spare-øvelse, hvor ressourcer reelt spildes.
Læren er efter Enhedslistens opfattelse, at det ikke er økonomi alene, der skal definere tiltagene. Billigst er ikke nødvendigvis bedst. Gode løsninger handler også om at tage hensyn til miljø, sundhed og andre værdier.
En anden forklaring, kan måske være, de kontrakter der indgås? Hvis kontrakten med nedrivningsfirmaet er lige så upræcis, som den der er indgået med Sjællands Lastvognsophug A/S er det klart, at man har været nødt til at acceptere hvad som helst.
Det er Enhedslistens opfattelse, at kontrakten med Sjællands lastvognsophug A/S har et fuldstændigt fravær af præcise krav. Hvilket igen kan være en forklaring på, at der ikke er indført sanktioner overfor Sjællands Lastvognsophug A/S, og at de trusler, der har været om blandt andet politianmeldelser, ganske enkelt ikke kan gennemføres i praksis.
I stedet sendes der en række tomme trusler afsted, og der tages nogle prøver, hvor den eneste mulighed er, at miljøtilsynet må dispensere fra miljølovgivningen eller tolke den så bredt, at næsten hvad som helst kan accepteres.
Upræcise kontrakter sætter medarbejderne i forvaltningen i en håbløs situation. Det er simpelthen ikke rimeligt, og det er et politisk ansvar, at det ikke sker!
Det skaber efter vores opfattelse også en bekymring i relation til de såkaldte fortrolige kontrakter. Som politikere er der ingen muligheder for at undersøge, hvilke kriterier der er udgangspunktet for de aftaler – og endnu værre, borgerne har slet ikke. Efter vores bedste opfattelse er det grundlæggende udemokratisk og lægger en afstand mellem borgere og forvaltning / politikere.
Vi kan acceptere, at der i forbindelse med forhandlinger, kan være grundlag for hemmelighedskræmmeri, men når kontrakten er underskrevet og aftalen er indgået, så bør læren af de problemer der, efter vores opfattelse er opstået i forlængelse af upræcise kontrakter være, at der ikke indgås kontrakter, der ikke tåler dagens lys.
