Hasselmusgruppen i Danmarks Naturfredningsforening i Sorø (DN Sorø) har været på forårsrengøring hos hasselmusene i skovene syd for Sorø. Videofotograf Kim Simonsen deltog i arbejdet, idet han optog og senere har sammenklippet en beretning fra turen, hvor tovholderen Michael Daugård fortæller om arbejdet.
“Arbejdsgruppen synes de vil dele videoen med borgerne i Sorø, idet Hasselmusen, som er Danmarks eneste rigtige ”syvsover”, er Sorø Kommunes ansvarsart, dvs. at vi har samme ansvar for at passe på arten som folk i Afrika har for at passe på elefanterne, altså er Hasselmusen Sorø Kommunes elefanter, dog lidt mindre”, fortæller Rolf Lehrmann, næstformand i DN Sorø.
Syvsoverne er i øvrigt en familie af pattedyr, som i naturen typisk kan kendes på de ret store øjne og en relativt lang og tyk busket hale.
Videoen fra forårsrengøringen i Sorø skovene kan ses her:
Arbejdsgruppen i DN Sorø og videofotograf Kim Simonsen har derudover optaget en video af hasselmus i og ved en hasselmuskasse i Sorø Kommune. Videoen kan ses her: