ParnasHuset har meget travlt og søger derfor en passioneret, selvstændig og ikke mindst dygtig kok som ny køkkenchef. Restaurant ParnasHuset ligger i smukke omgivelser i Parnas Natur og Aktivitetspark ved Sorø Sø:

Vi er en alsidig virksomhed, med flere forretningsområder. Heraf er det største selskaber, men vi beskæftiger os også med mødearrangementer, frokostordning, frokost a la carte og iskiosk i sommerhalvåret, samt mindre og større events.

I Parnasfamilien har vi et fantastisk sammenhold og kammeratskab blandt personalet. Vi respekterer forskelligheder og prioritere det gode arbejdsmiljø højt. Vores køkkenhold består pt. af ufaglærte, men passioneret og dygtige madentusiaster.

Som køkkenchef får du ansvaret for den daglige drift, rekruttering, oplæring og udvikling af køkkenpersonalet, udarbejdelse af menuer mm, samt sikre, at vi altid lever op til vores høje kvalitet og service. Du vil få mulighed for at få stor indflydelse på hele restauranten sammen med indehaverne.

Vi forventer naturligvis, at du er faglært kok, har en forretningsmæssig forståelse og vant og villig til at tage ansvar og gå forrest. Du behøver ikke nødvendigvis at have være køkkenchef før, det vigtigste er at du brænder for faget, ledelse og ikke mindst kvalitet.

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning og CV til Helle Due, på due@parnas.dk. Du kan også træffe hende på tlf. 20 30 73 11.
Tiltrædelse hurtigst muligt, men venter vi gerne på den rette kandidat. Samtaler afholder løbende.

Følg Parnas Park på Facebook

Foto: ABW