Vestsjællandske bilister kører nyt millionoverskud hjem
Alle de vestsjællandske GF-bilister kan gå julen i møde med beskeden om, at de får del i et overskud på mere end 9,9 mio. kroner på bilforsikringen. Det står klart, efter at GF Forsikring har opgjort det lokale regnskab for 2023 for medlemmerne på Vestsjælland. På Vestsjælland har GF kontorer i Sorø, Slagelse og Holbæk. GF Vestsjælland er en af i alt 30 selvstændige forsikringsklubber, der har en medlemsvalgt bestyrelse og sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring.