Politirapporten fra 2023-12-29
Flere ældre mennesker fra hhv. Sorø og Slagelse har igen været udsat for telefonbedragerier. Det foregik i hovedtræk ved, at en person ringede og udgav sig for at være enten fra politiet eller fra en bank. Bedrageren overbeviste de ældre om enten at overføre et større kontant beløb eller om at udlevere kort og kode til en “medarbejder”, der ville komme forbi og hente det. Inden de ældre anede uråd, lykkedes det de skruppelløse bedragere at hæve et kontant beløb på kortene.