Politirapporten fra 2025-03-17
Efter et tip om, at der måske foregik noget lyssky handel med ulovlige stoffer, var lokalpolitiet torsdag aften forbi en adresse i Stenlille. Her så betjentene en mand, som holdt øje med politiet og virkede noget nervøs. Det var en 19-årig mand fra byen, og da han blev visiteret, fandt betjentene 82,5 gram hash og 17,5 gram kokain fordelt i små poser. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.