Politirapporten fra 2024-02-19
Søndag eftermiddag kom en kvinde ind i en forretning på Industrivej i Sorø. Her betalte hun for en enkelt vare og forlod butikken. I det samme gik alarmen i gang, og en ansat skyndte sig efter kvinden og forsøgte at stoppe hende. Men hun fortsatte over til sin bil, hvor hun til sidst valgte at udlevere sin taske, der var fyldt med varer fra butikken. Herefter kørte hun fra stedet, selv om flere af de butiksansatte forsøgte at standset hende. Hendes nummerplade blev noteret og politiet blev tilkaldt, og der gik ikke længe før politiet fandt frem til en 31-årig kvinde fra lokalområdet, som blev sigtet for butikstyveri.