Bo Christensen (C) ønsker at træde tilbage fra Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune
Efter knap 12 år i lokalpolitik vil Bo Christensen (C), nuværende formand for Natur, Teknik og Planudvalget og tidligere formand for Kultur- og Fritidsudvalget, på kommunalbestyrelsesmødet i april fremsætte et ønske om at træde ud af Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune.
Baggrunden for ønsket om at træde ud er, at Bo Christensen har fået et tilbud om at blive landechef og adm. direktør i den tyske virksomhed Würth Elektronik med kontor i Århus, hvor han gennem de seneste år har været ansat.