“Os, der har fulgt lidt med i Sorø de sidste mange år, kan se hvordan ting forsvinder. Noget af det man oplever, hvis man tager til udlandet især om sommeren, er hvordan torvene myldrer af liv, og det kunne Sorø godt lære noget af. Men at nedlægge noget på torvet vil kun skabe mindre liv, for en pølsevogn er jo et stykke dansk kulturhistorie, som mange borgere og turister har stor glæde af.
Man kan måske godt diskutere, hvilket hjørne den skal være placeret på. Men sidst de meget kloge politikere var på banen, hvor de ville bestemme, hvad vi borgere måtte spise, var da det ellers hyggelige cafeteria i vores haller blev nedlagt, og en stor del af livet i hallerne blev ødelagt.”