Pipaluk Balslev bliver Sorø Kommunes nye verdensmålsambassadør
Som verdensmålsambassadør vil Pipaluk Balslev søge dialog med kommunens foreninger, lokalråd og virksomheder for at understøtte og inspirere det lokale arbejde med FN’s verdensmål, som i foreninger og lokalråd for eksempel kommer til udtryk gennem arbejdet med sundhed, trivsel og lokale fællesskaber. Pipaluk Balslev er 52 år. Hun er uddannet bibliotekar og har en master i professionel kommunikation. Hun har blandt andet arbejdet som billedredaktør på Trap Danmark. De senere år har hun været selvstændig og løst opgaver for blandt andet Nordisk Ministerråd og PixlArt. Hun bor i København med sin mand og deres to sønner.