Stor opbakning til udendørs træning
Efter en lang nedlukning for de indendørs fritidsaktiviteter, hvor online træning har været en fast del af programmet, er der nye toner i træningen for Sorø Taekwon-Dos elever. Ændrede restriktioner betyder nemlig at helt op til 50 personer kan samles udendørs til organiseret idræt.