Sorø Kommune holder trivselsuge i uge 20
Sammen med Sorø Erhvervsudviklingsråd sætter Sorø Kommune fokus på medarbejdertrivsel efter et usædvanligt år med corona. Alle de kommunale arbejdspladser bliver opfordret til at sætte trivslen i centrum og arrangere en eller flere aktiviteter i løbet af ugen. Aktiviteterne planlægges og gennemføres lokalt på den enkelte arbejdsplads, og der vil være inspiration at hente i et idékatalog, som sendes ud til alle arbejdspladser. Kataloget rummer ideer til teambuildingøvelser som papirflyvningskonkurrence, fotostafet og mere samtalebaserede aktiviteter.