Vrede på de vestsjællandske skov- og naturstier
Der er liv og trængsel på mange af de populære naturstier i Danmark. Og det i en grad, så ubehagelige situationer og vejvrede – eller rettere sti-vrede – har bredt sig fra at være et byfænomen til også at dukke op ude på vandrestierne og de mest populære gåruter som eksempelvis Sorø Sø. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for GF Fonden viser, at næsten 43 % af vestsjællænderne har oplevet enten forvirrende eller potentielt farlige situationer på skovstierne, fordi folk går, løber og cykler vilkårligt i både højre og venstre side.