Kom og lær at kniple!
LOF Sorø starter den 13. september et hold med knipling for begyndere og let øvede. Det sker på Værkerne. Er du begynder, starter vi med nogle små prøvekniplinger, hvor de grundlæggende slag indøves. Derefter er der helt frit valg, hvad du kunne tænke dig at lave f.eks. mellemlægsservietter, bogmærker, brødkurve, julepynt eller smykker.