Sorø Kunstmuseum hylder Inge Ellegaard med GULDBAR og 80’er hits
Sorø Kunstmuseum fejrer den nye særudstilling ’Inge Ellegaard. Billeddomino’ med en stribe events i næste uge for både børn, unge, voksne og seniorer. Det hele skydes i gang med en festlig GYLDEN TORSDAG + GULDBAR med fællesspisning og 80’er hits på næste torsdag.
”Vi glæder os til at slå dørene op for efterårets første events i Inge Ellegaard-udstillingen, der starter med en festlig GULDBAR med fællesspisning og 80’er hits. Alle de kommende events er inspireret af Ellegaards billedunivers og forbindelse til ’De Unge Vilde’ i 1980’erne”, udtaler Vanja Falk, publikum- og eventansvarlig på Sorø Kunstmuseum.