Det lyder stort
SF: Det lyder stort, når der bliver sagt, at der er lagt 75 mio. på serviceudgifterne i 2025 i forhold til niveauet i 2024. Men det betyder desværre ikke flere velfærdsydelser til borgerne.
Det store MEN i regnskabet er, at det først og fremmest skyldes, at den samme velfærd og service til borgerne kommer til at koste mere. Medarbejderne har fået et lønløft ved den seneste overenskomstforhandling og der er kommet prisstigninger på de fleste varer. Det er det, størstedelen af de 75 mio. går til.